Næsten 7 år blev det til med Get Fit Gym og Sundhed, Fællesskab og Livsglæde.
Målet var, at skabe et lille unikt sted, hvor den enkelte følte sig set og det at dyrke motion, skulle være sundt og gavne både krop og sjæl. Og det er klart min overbevisning, at målet blev nået, ihverfald for de flestes vedkommende.
TAK for alle jer skønne medlemmer og trænere, der på så mange måder, har været med til at skabe en kultur, hvor der fra starten af var plads til alle og hvor fællesskabet altid har været limen i alt hvad vi foretog os.
TAK for alle festerne🕺💃 og alle turene til forskellige løb, events og andre finurlige motionsting🤗
Nyt eventyr!
Når en dør lukker, er der som bekendt altid en anden der åbner.
Til januar åbner vi Get Fit Studio på Hellebæk Klædefabrik i Hellebæk, mellem Hornbæk og Helsingør.
Her vil vi, Pernille og jeg, bl.a. tilbyde personlig træning, yoga, løb, meditation og mindfulness samt mulighed for andre at leje sig ind i vores lækre lokaler.