skip to Main Content
Get Running WORKSHOP Vol. 1

Get Running WORKSHOP vol. 1

Denne Get Running WORKSHOP vol. 1, henvender sig til dig, der gerne vil igang med at løbe, eller allerede er lettere øvet motionsløber, men uden større løbeteknisk kendskab!

VIGTIGT! Du behøver ikke at kunne løbe og du behøver ikke at være medlem, for at kunne deltage.

Har du oplevet noget af nedenstående, så er denne workshop måske noget for dig!

  • at være i tvivl om du løber rigtigt
  • at det er for hårdt, kedeligt, svært…..
  • lyst til at kunne løbe en smule hurtigere
  • lyst til at kunne løbe en smule længere
  • følelsen af at være tung
  • træt i hofterne
  • svært ved at få ordentligt med luft

Hvorfor en workshop om løb?

I Get Fit Gym har vi afholdt en masse OCR BOOTCAMP´s de sidste 2 år og med stor succes. Fællesskaber er blevet skabt og mange har ad den vej, fundet motivationen til, at løbetræne.

Vores erfaring er, at rigtig mange har savnet og efterspurgt, egentlig løbetekniktræning, der ikke har været en del af vores OCR BOOTCAMP´s.

Derfor har vi efter ønske fra flere af vores faste medlemmer og deltagere på diverse træningsevents og bootcamps, oprettet denne workshop.

BEMÆRK! Denne workshop henvender sig IKKE til dig der er en erfaren motions- og/eller eliteløber, der allerede løber en masse kilometer om ugen og ved en masse om kadence, pulszoner, løbezoner m.m.!

Get Running WORKSHOP vol. 1 , indeholder:

  • Værktøjer til at finde glæden ved løb.
  • 4 timer praktisk og teoretisk workshop om løb.
  • 800 meter løbe/gå test i dit helt eget tempo. Dette er den eneste længere løbe,- gåtur på denne workshop.
  • Basale retningslinjer for løbestil.
  • Ideer til koordinationsøvelser, der gavner din løbeteknik.
  • Ideer til intervaltræning, der hjælper dig til at løbe hurtigere.
  • Ideer til simpel styrketræning, der er med til at forebygge løbeskader.
  • GRATIS 12 ugers løbeprogram for begyndere (ved tilmelding senest 1. oktober 2018).
  • GRATIS drikkedunk (ved tilmelding senest 1. oktober 2018).
  • GRATIS sjippetov (ved tilmelding senest 1. oktober 2018)

Dato og sted

Søndag den 4. november kl. 11.00 til 15.00. Vi skal både være udenfor og inde i Get Fit Gym, Københavnsvej 2, 3400 Hillerød.

Pris og Tilmelding

Der er begrænset antal pladser (først til mølle). Deltagelse koster kr. 395,-. Du behøver ikke at være medlem i Get Fit Gym for at kunne deltage

SIDSTE TILMELDING: 22. oktober 2018

Har du nogle spørgsmål, så kan du sende en mail til Michael på kontakt@getfitgym.dk.

Du må meget gerne medbringe

  • 2 par sko, et par alm. løbesko og et par indendørssko.
  • løbetøj tilpasset dagens vejr.
  • træningstøj, du føler dig tilpas i, til indendørstræningen.
  • vandflaske/drikkedunk.
  • snacks. energibar og/eller frugt.
  • et lille svedhåndklæde, kan også være en god ide.
  • et smil og lyst til at lytte og lære.
  • notesblok og noget at skrive med.

Læs Miriams historie

Her kan du læse Miriams oplevelse af et personligt træningsforløb med Michael, der er indehaver af Get Fit Gym og underviser på denne workshop.

******

Fandt løbeglæden

“Jeg valgte at få personlig træner, da jeg i en travl hverdag havde brug for hjælp og struktur til at få prioriteret træningen. Jeg er – og har altid været fysisk aktiv, men havde ikke ’jubiiii følelsen’ ved løb. Derfor besluttede jeg mig for, via et personligt tilrettelagt løbeprogram, at ville finde løbeglæde.

Michael udarbejde et program for mig, hvor jeg udover timerne med ham – også kunne løbe selv. Denne kombi fungerede rigtig fint for mig og gjorde, at jeg havde fokus på, hvad jeg skulle og hvornår.

Det som blev den største  øjenåbner for mig var, at få grundig vejledning omkring løbeteknik, vejrtrækning og ’kadence.’ Tidligere, når jeg havde forsøgt at finde løbeglæden, løb jeg for hurtigt og med for lange skridt, hvilket gjorde, at jeg hurtigt blev træt og ikke kunne gennemføre de mål jeg satte mig.

Derfor blev det afgørende, at Michael fik rettet det ind, så at jeg løb med korrekt holdning, skridtlængde og tempo. Jeg var glad for kombinationen af løb i skoven og træning i ’Gymen’ og resultatet blev, at jeg har fundet løbeglæden og nu har fået løbeturene integreret i hverdagen.

Jeg kan på det varmeste anbefale et personligt træningsforløb. En stor tak til Michael, som på professionel og motiverende vis, har hjulpet mig til at finde løbeglæde”.

******

Flere har allerede efterspurgt denne workshop, så tænker du det er noget for dig, så kan du købe din plads HER!

Jeg glæder mig til at se dig!

Michael Brorly Hansen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top