skip to Main Content
8 Ugers Core & BootyCamp For Kvinder

8 ugers Core & BootyCamp for kvinder

Du får alt det bedste fra personlig træning og holdtræning på dette unikke forløb.

Vores Core & BootyCamp er et 8 ugers lukket forløb kun for kvinder, der gerne vil opnå:

    • En stærkere booty, lænd, mave og ben
    • En bedre kropsholdning
    • Et større fokus på funktionalitet fremfor udseende: Hvad KAN jeg fremfor hvordan ser jeg ud!
    • Værktøjer til fremadrettet styrketræning
    • Mere overskud: jo mere udholdende vores core, ben og baller er, des mindre trætte bliver de i løbet af dagen. Det smitter af på “resten” af dig ☺️

BEMÆRK: Holdet er også for dig der er begynder. Det er for alle uanset niveau, form og vægt.

Læs hvad Træner Cathrine selv siger om forløbet:

Alt dette – og mere – vil jeg hjælpe og støtte dig igang med i forløbet på en sikker, tryg og sjov måde. Det BLIVER hårdt og du vil opleve en brændende fornemmelse i musklerne under træningen, ømme muskler dagen efter MEN efterhånden vil du komme til at elske det og den effekt, som en stærk og sund underkrop har på os kvinder.

Drømmer du om en rund, struttende ballemuskulatur, du kan vise frem på stranden? Det forstår jeg godt og måske opnår du også netop dette såfremt dine gener er dertil. Men det er ikke et løfte jeg kan give dig; til gengæld er jeg stensikker på at du vil opleve en højere grad af selv-accept i takt med at du finder ud af alle de fantastiske ting, som din krop kan!

Når du føler dig fysisk stærk og når du har løftet noget, du engang skulle bruge hjælp til at løfte, vil du opnå større mental styrke. Styrke er styrke; hjernen kender ikke forskel på hvor styrken kommer fra -så du vil muligvis ikke opnå Nicki Minaj-røv (medmindre du – ligesom frk. Minaj selv – har en absurd mange penge til en plastikkirurg 😉), men fordi du bliver stærkere og mere udholdende i kroppen, vil du også opnå samme effekt psykisk.

“One size fits none”

Styrke kommer i alle former og størrelser. Denne bootycamp er til dig, der gerne vil træne for optimeret styrke både mentalt og fysisk, samtidigt med at vi er en gruppe der støtte hinanden og har det fedt imens vi gør det.

En typisk træning på Core & BootyCampén kan se således ud:

Vi starter med en grundig opvarmning der skal klargøre led, muskler og mentalitet inden vi påbegynder vores styrke træning.

I vil blive undervist i, hvordan en opvarmning kan se ud når man skal løfte vægte. Af samme grund vil I opleve en anderledes opvarmning end på de respektive hold i Gym’en.

Når vi er færdige med opvarmningen går vi igang med styrketræningen, som er essensen af denne bootcamp. Der vil indgå kettlebells, vægtstænger, håndvægte og sandsække til at smide på skuldrene.

En del af at styrketræne er at forstå hvilke muskelgrupper de forskellige øvelser rammer, samt at kunne udøve disse med korrekt teknik, hvorfor der – særligt i begyndelsen af bootcampen – vil blive brugt tid på teknik træning.

Nogle dage vil vi udelukkende lave styrketræning i ro og mag, mens vi andre dage også vil udføre et workout med god musik og fuld gas.

Det ligger os meget på sinde at alle føler meningsfuldhed i træningen, så når vi er færdige med træningspassene, bruger vi tid på at strække ud mens vi taler om træningen og de tanker og spørgsmål som I kan have.

 

8 ugers Core & BootyCamp, indeholder:

  • Max. 8 pladser (min. 4 pladser).
  • 16 træninger af 90 min. fordelt på 8 uger = 24 timers træning.
  • Holdstart mandag 16. september kl. 19.00.
  • Sidste træning er torsdag  14. november. Der trænes ikke i efterårsferien, uge 42.
  • Der trænes hver mandag og torsdag kl. 19.00 til ca. 20.30 (90 min.)
  • 2 x elektronisk kropsanalyse for måling af bl.a. vægt, muskel- og fedtfordeling.
  • Simpel start- og sluttest for synliggørelse af fremgang.
  • Medlemskab i hele perioden, der giver dig ubegrænset adgang til alle vores andre hold samt du får en chip til dørlåsen, der giver dig adgang fra kl. 5.00 til 24.00 hele ugen.
  • Adgang til vores lukkede medlemsgruppe på facebook.
  • Der oprettes en lukket fb gruppe for alle tilmeldte af denne Core & BootyCamp.
  • Personligt diplom efter endt forløb.

Pris og Tilmelding

Der er kun 8 pladser (min. 4 pladser) og prisen for hele herligheden er kr. 2.995,-. Tilmelding er bindende og pengene gives ikke retur, men pladsen kan efter aftale, overdrages til anden person. Du vil selvfølgelig få refunderet hele beløbet, såfremt forløbet ikke bliver til noget, grundet for få tilmeldinger.

Du tilmelder dig direkte HER

Har du nogle spørgsmål, du gerne vil have afklaret inden du tilmelder dig, er du meget velkommen til at skrive en mail til kontakt@getfitgym.dk og vi vil svare så hurtigt som muligt.

Når vi har modtaget din betaling er du automatisk tilmeldt og vil inden 24 timer modtage en mail med link til den lukkede fb gruppe.

Praktisk info omkring træningen

Alle træninger foregår i Get Fit Gym, Københavnsvej 2, 3400 Hillerød

Du skal altid medbringe, til hver træning:

  • 1 par indendørssko.
  • træningstøj, du føler dig tilpas i.
  • vandflaske/drikkedunk.
  • en lille snack til efter træningen.
  • et lille svedhåndklæde, kan også være en god ide.
  • et smil og åben for at flytte grænser 😉

Tænker du det er noget for dig, så se at få købt din plads, inden din nabo gør det!

Vi glæder os til at se dig!

Get Fit Gym Træner Team

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Get Fit Gym 
NYHEDSBREV

Få ideer og inspiration til din egen træning direkte i din indbakke.
 
close-link
Få inspiration til din egen træning!


Get Fit Gym 
NYHEDSBREV

Få ideer og inspiration til din egen træning direkte i din indbakke.
 
close-link
Få inspiration til din egen træning!